Efterbehandlingsprocesser i en fiberdugproduktionslinje er de sidste trin, der forbedrer egenskaberne, udseendet og funktionaliteten af ​​nonwovenstoffet. De specifikke trin til efterbehandling kan variere afhængigt af stoffets ønskede egenskaber og dets tilsigtede anvendelse. Her er nogle almindelige efterbehandlingstrin, der kan anvendes i produktion af nonwoven stof:

Kalender:

Kalendering involverer beståelse af nonwoven stof gennem opvarmede ruller under tryk. Kombinationen af ​​varme og tryk kan komprimere stoffet, hvilket gør det glattere, tættere og mere ensartet i tykkelsen. Det kalandrerede stof kan have forbedret overfladefinish og opacitet.

Anvendelser: Kalandrering bruges ofte til at forbedre overfladeegenskaberne af nonwoven-stoffer til trykning, laminering og nogle industrielle applikationer.

Prægning:

Prægning involverer at føre stoffet gennem ruller med mønstrede overflader. Trykket fra rullerne præger et design eller en tekstur på stoffet. Prægning kan bruges til æstetiske formål eller til at give yderligere funktionalitet, såsom forbedret greb eller udseende.

Anvendelser: Prægede nonwovens bruges i forskellige applikationer, herunder dekorative stoffer, servietter og nogle hygiejneprodukter.

Belægning eller laminering:

Coating eller laminering involverer påføring af et lag af materiale (f.eks. klæbemiddel, film eller et andet stof) på den ene eller begge sider af nonwovenstoffet. Dette kan give specifikke egenskaber, såsom vandmodstand, barriereegenskaber eller vedhæftning.

Anvendelser: Coatede eller laminerede nonwovens finder anvendelse i applikationer som medicinske kjoler, beskyttelsesbeklædning og filtreringsmedier.

Farvning og trykning:

Farvning involverer at nedsænke nonwovenstoffet i en farveopløsning for at give farve, mens udskrivning påfører mønstre, designs eller logoer på stoffets overflade. Begge processer kan bruges til at tilføje visuel appel eller brandidentitet.

Anvendelser: Farvede og trykte nonwovens bruges i en række produkter, herunder medicinske engangstekstiler, forbrugsvarer og dekorative stoffer.

Antimikrobiel eller antistatisk behandling:

Ikke-vævede stoffer kan gennemgå behandlinger for at tilføje antimikrobielle eller antistatiske egenskaber. Antimikrobielle behandlinger hæmmer væksten af ​​mikroorganismer, mens antistatiske behandlinger reducerer statisk elektricitet.

Anvendelser: Disse behandlinger er vigtige i medicinske tekstiler, renrumsbeklædning og elektronikemballage.

Flammehæmmende behandling:

Der påføres flammehæmmende behandlinger nonwoven stof at reducere deres brændbarhed og forbedre brandmodstanden. Disse behandlinger kan opfylde specifikke brandsikkerhedsstandarder.

Anvendelser: Flammehæmmende nonwovens bruges i applikationer, hvor brandsikkerhed er kritisk, såsom polstring, bilinteriør og beskyttelsestøj.

Efterbehandling for blødhed eller håndfølelse:

Yderligere processer kan anvendes til at forbedre blødheden eller håndfølelsen af ​​nonwoven-stoffer. Blødgøringsmidler eller kemiske overfladebehandlinger kan påføres for at opnå en ønskelig taktil kvalitet.

Anvendelser: Bløde finish er ofte ønsket i produkter som servietter, ansigtsservietter og beklædningsgenstande.

Perforering eller opskæring:

Nonwoven-stoffer kan perforeres eller skæres for at skabe specifikke mønstre eller for at lette afrivningssektioner. Dette kan være vigtigt i applikationer, hvor kontrolleret rivning eller adgang er nødvendig.

Anvendelse: Perforerede eller slidsede nonwovens bruges i emner som engangsservietter, håndklæder og absorberende produkter.